Somatic Experiencing®
(SE) er en terapiform, der har til formål at mindske og opløse eftervirkninger af
traumer. Arbejdet foregår primært gennem samtaler, hvor opmærksomheden rettes
mod kropslige fornemmelser og reaktioner.
Gennem denne tilgang kan
fysiske spændinger og fastlåste reaktioner gradvist løsnes. På den måde kan du
genfinde indre balance, vitalitet og nærvær, samtidig med at kroppen får
mulighed for at finde sin egen rytme og ligevægt. Metoden understøtter regulering
af nervesystemet på flere niveauer, hvilket kan føre til større følelsesmæssig
stabilitet, øget tryghed og bedre livskvalitet.
Somatic Experiencing kan
anvendes både som en selvstændig terapiform og i kombination med kognitiv
adfærdsterapi (KAT) eller andre metoder. Hvilken form der vælges, afhænger
altid af dine individuelle behov.
Sammen planlægger vi et
forløb, som kan bestå af alt fra få sessioner til en mere langsigtet kontakt,
afhængigt af hvad der vurderes mest hjælpsomt for dig. Undervejs foretages
regelmæssige evalueringer for at følge din udvikling og tydeliggøre de næste skridt.
Vi nærmer os dine
udfordringer med varsomhed og respekt for din egen proces. Målet er at skabe
plads til tryghed, nærvær og kontakt med dine egne oplevelser. Sammen udforsker
vi de erfaringer, der har påvirket dit liv, din selvopfattelse, din selvfølelse
og dine relationer til omverdenen.
Behandlingen handler ikke
om at genopleve traumatiske minder på en måde, der risikerer retraumatisering.
I stedet arbejder vi trin for trin og i et flow, der føles trygt for dig, så
både enkelte og flere traumer kan bearbejdes på en måde, som understøtter
stabilitet, selvregulering og forankring i nuet.
Terapien kan foregå på
klinikken eller digitalt online.
Kontakta mig
Et traume opstår,
når en person udsættes for en svær eller overvældende oplevelse, for eksempel
en ulykke, et pludseligt tab, overgreb, vold i nære relationer, mobning,
medicinske indgreb, naturkatastrofer, krig, flugt eller belastende oplevelser i
barndommen.
Forskning viser, at omkring 70 procent af befolkningen på et
tidspunkt i livet oplever mindst én potentielt traumatisk hændelse. Det
betyder, at traumer kan ramme enhver.
At være udsat for et
traume betyder ikke automatisk, at man udvikler PTSD. Omkring 20 procent gør
det. Selv uden en diagnose kan oplevelsen have stor indvirkning på livet.
Udadtil kan man fungere i hverdagen, men indeni kan den chokerende oplevelse
hænge fast i kroppen og gøre det svært at komme videre.
Gennem behandling kan
kroppen trin for trin genfinde sin balance efter et traume.
For dem der vil læse mere
Læs WHO:s rapport
Læs forskningsstudie om
Traumaprevalens
Læs forskningsöversikt
om
Somatic Experiencing